fredag den 20. juni 2014

Røgfri på DSBs perroner - Woop woop!

DSB har besluttet at indføre røgfri perroner pr. 1.juli 2014. Læs lidt om deres tiltag som også indebærer en røgfri arbejdsplads her: http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/nyheder/dsb-bliver-rogfrit-fra-juli-2014-/

Jeg er helt ubeskrivelig glad! Selvom der nu nok skal være et par frihedsberøvede individer, som demonstrativt vil ryge løs på perronerne alligevel, så er jeg håbefuld. Det vil formentlig betyde at jeg ikke behøver tage astmamedicinen op af tasken - midt på perronen - fordi min hals pludselig lukker fuldstændig til. I hvert fald ikke så ofte.

Jeg er et meget principfast menneske og har ikke meget til overs for folk der ikke kan leve uden deres nikotin "her og nu!"...  Jeg kan ikke forstå man frivilligt fylder sig med gift; det er mangel på respekt for sin egen krop, sit eget sind og endda statskassen (det koster mere end det burde at behandle rygerrelaterede sygdomme! De penge burde gå til investeringer i f. eks. uddannelsessystemet, sygevæsenets funktioner... Eller måske endda bedre miljø/klima). Men hvis jeg skal være lidt objektiv, og se det fra rygernes side, så må modargumentet være at det er ren frihedsberøvelse og der da også skal være plads til rygerne... og ja, det skal der da, men ryg da din cigaret inden du træder ind på stationen. Værre er det vel ikke?

Når nu jeg står på perronen og den ene cigaret efter den anden bliver tændt, så bruger jeg enormt meget energi på at finde det lille felt hvor vindretningen blæser cigaretrøgen væk fra mig. Det fungerer ganske godt..  indtil den næste ryger træder ind på perronen - de søger nemlig samme felt fordi de ikke gider stå i de andres røg. Det er lidt tragikomisk.

Så ja, jeg ender ofte med at hive den akutte astmamedicin op af tasken for at slippe af med knuden i halsen. Den selvsamme medicin giver mig kramper i fødderne. Det sker med 100% sikkerhed når mine fødder bliver kolde, så jeg går ofte med striksokker - også om sommeren -  for at undgå det smertefulde krampeanfald i mine fødder.

I går var en af de dage. Jeg måtte hive medicinen i mig mens jeg ventede på toget. Der var ingen steder at flygte hen, desværre. I aftes var jeg til fodboldtræning i regnvejr. Jeg cyklede hjem, gennemblødt og frysende...  og med voldsomme kramper i den venstre fod. Jeg vidste godt, at det kun blev værre hvis jeg stoppede op og trak cyklen hjem. Jeg forsøgte at få varme i foden mens jeg cyklede i sneglefart og bed smerten i mig. Der skulle et langt varmt bad til før jeg kunne stå normalt på foden igen.

Alt det fordi en enkelt cigaret triggede min astma på en togperron hvor jeg ikke kunne undgå røgen.
Så nej, det går vist ikke så godt med at være objektiv ;)

Rygerne vælger at hive gift ned i lungerne. Jeg vil gerne være den hensynsfulde, der siger, selvfølgelig er der plads til alle. Men når det eneste valg jeg kan tage for at undgå røgskyerne er at blive hjemme, så mister jeg tålmodigheden en smule. Det er rygernes valg, ikke mit. Ryg alt det I vil, bare venligst skån mig for følgerne. Mig og alle de andre danskere med astma og allergi vil være mere taknemmelig end du nogensinde vil forstå :) 


mandag den 16. juni 2014

Fotogen Weekend

LØRDAG
 

Lørdag solnedgang
 
 
SØNDAG

Søndag aften tog vi en aftengåtur ved Holbæk Havn. Mini fik vasket poterne. Hun er (endnu) ikke helt vild med at bade... det der vand er lidt farligt ;) Til gengæld elsker hun at grave i sand!


Mini holder sig i på det lave...
 
...og halen skal heller ikke være våd!
 
Ooooh sand :)
 
Søndag solnedgang
 
Holbæk havn og de dejlige i silhouet
 
Søndag solnedgang
 

mandag den 9. juni 2014

Pinseferie og historier om nuttede dyr

Jeg har haft en forrygende miniferie. Vi har fået styr på rigtig mange ting i det nye hus,... OG jeg har endda haft tid til at sidde ned... ;)

Dagens helligdag og lækre vejr er blevet udnyttet med et besøg af familien. Brormand havde hunden med. Herunder kan I se et par billeder af Mini og Eddie. Jeg har desværre ikke billede/video af det, men min far tog en slapper på græsset og Eddie skulle straks hen og slikke ham i ansigtet. Det er altid fuld fart frem med Eddie, og det var Mini ikke tilfreds med, så hun hyrdede Eddie væk fra min far. Hver gang Eddie kom tæt på var Mini der straks. Hun lå i græsset og vogtede over min far ;)
Det var lidt skægt at se - og lidt synd for Eddie - og jeg tænker, at vi en dag skal have Mini ud og prøve kræfter med noget hyrderi.

Jeg håber I også har haft en god pinseferie.


Ps. Billedet af katten er fra i går aftes. Vi havde besøg af en fra nabolagets kat. Den var meeeget kælen :)


Eddie

Mini

En nabokat

mandag den 2. juni 2014

Solnedgang indhyllet af tåge

Med huset fulgte også en fantastisk udsigt ud over marken med flotte solnedgangsfarver (og tilfældet i går; inklusiv tåge).




søndag den 1. juni 2014

Hej Juni!

Jeg har købt et hus!

Vi flyttede ind for et par uger siden, og i dag siger vi officielt farvel til lejligheden med syn og nøgleaflevering. Det må betyde, at vi er i juni...  allerede. Jeg forstår ikke hvor tiden bliver af. Men det er på den gode måde :)
Huset er en semi-gammel sag fra 1962, yderst velholdt og rummer egentlig alt vi ledte efter; antal værelser, bryggers med fliser (til hunden), et åbent køkken og en kæmpe græsplæne (til hunden, haha). En måned siden vi fik nøglen, og jeg har allerede lært første lektion som husejer: Et hus er et evighedsprojekt. Selvom man godt snart vil have afsluttet de sk... projekter, så tiltaler det mig egentlig at jeg altid har et lille projekt at fedte rundt med. Ellers bliver det sgu' kedeligt i længden.

2. lektion: Bauhaus er en meget større pengesluger end Ikea!

Jeg er sikker på at 3. lektion er noget med el/vand/gas og prisen på det ;)

Jeg ved ikke hvor det sidste halve år er forsvundet hen, og jeg ville ønske jeg var supermennesket, som altid havde overskud til alting. Men det er jeg ikke - det var 1. lektion i det virkelige liv ;)

Så kære venner, så snart jeg har introduceret "det nye kapitel"  for familien, så er det min plan at introducere det for jer også. Jeg ser jer ikke ofte nok, men for hvad det er værd, så glæder jeg mig voldsomt meget til hver gang vi ses.

Forhåbentlig forsvinder resten af 2014 ikke lige så hurtigt.