Så blev plakaten for Roskilde Festival 2013 udgivet. Endelig!!! Shit, jeg glæder mig helt ustyrligt meget til det øjeblik hvert år - som et lille barn til juleaften. Jeg kan ikke forklare hvorfor, der er bare noget... magisk over det. Der er forventninger, og med forventninger følger også skuffelser (Jeg venter stadig på navne som Mumford & Sons, John Mayer og Tegan and Sara). Men det er nu, NU at spændingen virkelig stiger... for nu plakaten er udgivet, så kan man se frem til at PROGRAMMET annonceres. Og så er der pludselig meget kort tid til at Roskilde Festival åbner portene. Udgivelse af plakaten er første skridt, jo! Det er stort, GIGANTISK :)
Det er det samme hvert år, i øvrigt: "Vi vil have Rage Against The Machine!" eller "Fuck, dette års line-up har virkelig ramt bunden, jeg tager ALDRIG på Roskilde igen!". Der er selvfølgelig også dem, der er glade, men de er nemmere at overse... jeg ved ikke helt hvorfor!?
Men det er jo skønheden ved menneskeheden. Vi er alle forskellige, og har dermed også forskellig opfattelse af kvalitet og æstetik. Hvad ER god musik? Hvad ER et godt Roskilde Line-up?
Jeg tør næsten ikke, men nu gør jeg det alligevel: Jeg vover den påstand, at Roskildes kræsne publikum er helt uundværligt, når der skal bookes navne. Det brede publikum er sgu' svær at tilfredsstille, men udfordringen giver nogle ret så interessante løsninger. Nogle år er de bedre end andre. Det ved vi jo godt.
Lad det være sagt, så er det fanme også et forkælet publikum, der tager Line-up'ets muligheder for givet. Og jeg har nogle gange lidt ondt af den del af publikum, som kun ser de tre navne de kender på forhånd og ellers bruger resten af tiden på tre ting: druk, tømmermænd og brok. Jeg knytter lige en påstand mere: Roskildes festglade publikum er ligeledes uundværlige. De skaber stemning. Og det er netop i det unikke mix af den hæmningsløse, vilde fest og Line-up'ets muligheder vi finder The Orange Feeling. Jeg ville ikke have det anderledes, hvis jeg fik muligheden for det. Og genre schmengre. Det er ikke den overskyggende genre i Line-up'en som definere Følelsen som Orange... Quit whining. Musik flytter sig med tiden, heldigvis, så let røven og følg med ;) Vil du have Top 10 hitliste bands, så tag på North Side.Tegan and Sara spiller på North Side i øvrigt (... men jeg bliver hjemme; festivalen er ikke orange nok til mig, jo! Jeg ved hvad jeg får hjemmefra, og det er ikke godt nok til mig).
Personligt glæder jeg mig helt vildt til Roskilde i år. Det er sjældent, at jeg kan nævne mere end 2 navne jeg SKAL se. I år er der 3: Sigur Rós, James Blake og Efterklang. Og når jeg har nærstuderet plakaten lidt, så er det tal med garanti fordoblet. Normalt kan jeg så lave en liste på 10-20 navne jeg IKKE gider se. I år er den kun på et navn: Slipknot. Et sted iblandt er listen med navne jeg ikke kender. Der er dem jeg har hørt om og som har vækket min interesse og det er virkelig virkelig mange i år. Så er der også dem, som jeg ikke kender, og som ikke vil sige mig en fis, og den mængde er umulig at forudsige. Og hvis jeg skal vove endnu en påstand, så er det denne mængde, som tit danner skrækscenariet, der resulterer i, at man heller ikke tager ud og oplever de ukendte, men GODE oplevelser.
2004: Mit første roskilde år. Jeg kendte ikke Tina Dickow, Teitur og Kings Of Leon på forhånd, men det var koncerter jeg tog til alene baseret på beskrivelsen i programmet. Det er navne jeg den dag i dag stadig elsker højt. Pointen er at det at tage en chance har to udfald: Fiasko eller Succes. Og heldigvis er man ikke bundet til hele koncerten. Stinker det, så gå videre til næste scene. Det var sådan jeg endte til en af de største fester nogensinde med La Brass Banda på Astoria i 2009.
2013: Udviklingen af online musik har gjort det betydeligt nemmere at udforske Line-up'en FØR festivalen, og det har jeg tænkt mig at udnytte. Jeg er f.eks. nysgerrig efter at finde ud af hvorfor folk på Twitter gik helt amok over annonceringen af bl.a. Linkoban, INGRID og Azealia Banks.
Jeg vil fra nu og frem til festivalstart præsentere lidt interessante navne for jer, når jeg støder på dem. Jeg er godt klar over, at jeg går under kategorien "Den Atypiske Festivalgænger", dels fordi jeg normalt ikke gider headline'rne, dels fordi jeg ikke drikker alkohol og er der for musikken og det sociale i det frivillige arbejde. Men måske jeg alligevel kan inspirere nogle andre til et par gode oplevelser?
We shall see :)
Ps. Plakaten findes i øvrigt her (i pdf).
