Happy Tirsdag, moving on!

Jeg har de seneste to uger rendt frem og tilbage på sygehuset for at få undersøgt hjertet. Denne drastiske beslutning udsprang af to faktorer: 1, jeg har det sidste halve år været ualmindelig (fysisk) kvæstet og synes ikke helt den nye stærkere astmamedicin har givet nogen forbedringer med sig og 2, min far fik konstateret hjertesvigt tidligere på året og lægerne nævnte at det KUNNE være arveligt. Så jeg har nu af flere omgange været forbi sygehuset, og det hele - blodprøver, røngten, ekg, ekko og event monitorering (et apparat der sad klistret fast på min brystkasse i 3 dage for at måle hjerterytmen) - viste altsammen at min krop har det glimrende.

Jeg er selvfølgelig ekstremt lettet over at mit hjerte har det godt - det kan jeg ikke understrege nok - men et sted derinde er jeg lidt småfrustreret, for jeg har stadig ikke fundet svaret på hvorfor min krop er i udu.

Det er lidt en balancegang mellem at følge sin intuition (som siger det ikke bare er astma) og samtidig gerne vil holde fokus på de positive ting og ikke lade svæklingegenet få overtaget.

Under forløbet hæftede jeg mig ved en ting lægen sagde: "Nogle astmatikere kan have så svært ved fysisk aktivitet at de er nødt til at starte meget langsomt. Nogle skal bruge en måned på at nå hvad andre kan nå på en uge".
Det er sgu' lidt demotiverende, og så alligevel ikke. For selvom det betyder at jeg højst sandsynligt må droppe gaelic football næste sæson, så efterlader det som minimum noget at arbejde med. Hellere langsom fremskridt end stilstand eller tilbagegang.

I dag er det Happy Tirsdag fordi jeg kan lægge bekymringerne på hylden. På mandag har jeg kontroltid hos astmalægen og mit mål er at få nye redskaber at arbejde videre med. Indtil da vil jeg tage en slapper. For første gang i år er jeg klar til at glæde mig til juleaften.. så de der gaver skal jeg vist til at se på ;)

De få fantastiske men helt klart afgørende øjeblikke.

I sidste uge var jeg knap skyggen af mig selv. 

De sidste to måneder har været en noget ensformig affære, der mest af alt inkluderede en meget træt og svækket... skygge af mig selv. Sidste uge føltes lidt som at ramme bunden. Og for det meste føles det som om at overskudsdagene er mere undtagelsen end reglen. Jeg VED godt at det kun er midlertidigt, og jeg VED godt at jeg er i en fase, hvor jeg prøver at finde den rette astmamedici, og at der naturligvis kommer en dag med styr på sagerne. Men de dage hvor jeg møder på arbejde og er klar til at gå i seng igen allerede inden frokost... jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke gik mig på. Og det ville også være en løgn at sige, at jeg ikke frygter at det er sådan her hvert efterår.

Men blandt alle de mange tåbelige dage, så er der en dag som i dag. Jeg er helt vildt åndssvagt træt, men der er en lille smule overskud. Jeg kan ikke forklare hvor det kommer fra, og jeg er egentlig også ligeglad. Det eneste der betyder noget er at jeg nyder det. Og det gør jeg. I fulde drag.

Når himlen er fyldt med smukke farver.

Når man hører en smuk sang for første gang og den giver en gåsehud.

Og når man kommer hjem til de her to

...når de gode dage er så dejlige, som de er, så er mængden af dumme dage irrelevante! <3

Nylig tilflytter i Holbæk Kommune: Hvad fanden skal jeg stemme til kv13?

Jeg har officielt boet i Holbæk Kommune i 5 måneder nu. Og udover den lille ulempe at min familie bor lidt længere væk (hvilket er okay for DSB har sørget for nem transport) så har det vist sig, at der er en KÆMPE ulempe. Kommunalpolitik her er så meget mere til grin end på nationalt plan og det siger ikke så lidt.

Jeg tog en online test på mine holdninger for at få inspiration til et par mulige kandidater til mit kryds ved kommunalvalget (kv13). Det er lyder simpelt, ikk'? Det er det overhovedet ikke. Det var pandoras æske!!

Her er hvad jeg har lært indtil videre:
- Ved sidste kommunalvalg snød SF den røde fløj og stemte på en borgmester fra Venstre (EFTER valget).
- Denne gang rygtes det at de radikale venstre er gået sammen med de konservative og at Socialdemokraterne og enhedslisten vil pege på en borgmester fra dansk Folkeparti i håb om at slå Venstre af pinden. Socialdemokraternes borgmesterkandidat benægter det men ingen tror rigtigt på hende (borgerne er nok forsigtige efter SFs stunt sidste gange).
- Det varme emne er en ny fremtidig Holbæk Arena med nye tidssvarende faciliteter i stedet for f.eks. den elendige svømmehal som ingen gider bruge. Mange synes det er spild af penge fordi de enten ikke selv kommer til at bruge den, den ligger for tæt på/for langt væk eller de synes pengene skal gå til andre formål SELVOM der er redegjort for at pengene IKKE tages af skattepengene men i stedet af støtte fra det private og hovedsageligt af salget af et område kaldet Holbæk Have (som jeg personligt ikke ved hvad er).
- apropos udlicitering, så er Holbæk Kommunes opgave i høj grad mere udliciteret end landsgennemsnittet MEN de har samtidig en betydelig højere udgift pr. indbygger end landsgennemsnittet. Man kunne være tilbøjelig til at tro, at Holbæk Kommunes høje udgifter pr indbygger var pga. en stor skare af folk på kontanthjælp men nej, her ligger de faktisk tæt op af landsgennemsnittet.

Et cirkus, siger jeg!!!

Men hvordan finder jeg frem til hvor jeg sætter mit kryds?? Udelukkelsesmetoden er vel altid et godt bud:
Hvis man spørger Liberal alliance (LA) så er udlicitering det eneste rigtige svar på hvordan vi får flere penge i kommunen. Det er grundstenen i deres filosofi og politik. Det går jo pisse godt i f.eks. USA, ikk? Så de er udelukket. Det er Venstre også, fordi en del stemme på Venstre er en stemme på LA. Og hvis SF fortsætter med deres hjerneblødning - hvilket man må antage de gør, tør ikke andet - så er de også udelukket.
Dansk Folkparti (DF) er på alle tænkelige måder udelukket. Fanme om jeg nogenside sætter min stemme på et parti med så grundlæggende en holdning at udlændige (eksklusiv vesterlinge med lys hud) ikke er værdige at lukke ind i landet.  Så kan man sige at det ikke er kommunalpolitik, men stadig, jeg væmmes så meget at jeg hellere stemmer blankt end DF. Så DF er udelukket. Partier der støtter DF er dermed også udelukket. Og i Holbæk Kommune betyder det måske/måske ikke Socialdemokratiet og Enhedslisten... og antaget at jeg tror på rygterne, så er de også udelukket. Hvilket efterlader mig med de radikale venstre og de konservative og eventuelle små ukendte partier og løsgængere. De radikale venstre er nok det bedste bud, men mest fordi jeg i så fald så modarbejder det cirkus der ellers foregår hos de andre partier.

Man kan sige meget om Rødovre og Vestegnen, men i Rødovre fungerer kommunalpolitik sgu'! Om man er Socialdemokrat eller ej, så kan man ikke se bort fra at de faktisk har bevæget sig i den rigtige retning de seneste par år - ikke mindat økonomisk.

Så ja, pt. er jeg ikke helt overbevist om at Holbæk Kommunes fremtid ser lys ud; så meget rod i politik kan ikke være sund for "væksten".

Kilder:
- http://mitkommunalvalg.dk/
- http://www.b.dk/kommunalvalg/kommuneindeks#53
- https://m.facebook.com/Borgmesterkandidat?__user=590922582
- https://m.facebook.com/groups/6709342309?__user=590922582

4 måneder senere - hvordan rejser man sig?

Den 8. juni 2013 løb jeg min første 10km. I et stræk og hurtigere end jeg egentlig havde sat mig for. Det var et resultat jeg havde arbejdet op til i ca. et halvt år. Den dag følte jeg mig uovervindelig; at jeg havde knækket koden til at komme ordentligt i form - endelig!!

Når jeg i dag ser tilbage på tiden der er gået siden da - 4 måneder - så bliver jeg lidt trist. Sommeren og græssæsonen har for 2. år i træk revet mit immunforsvar sønder og sammen. Jeg har ikke græsallergi, men min astma går åbenbart helt i selvsving. Det har betydet at jeg i dag ikke kan løbe 2km i et stræk uden at overanstrenge mig så meget at jeg ligger syg dagen efter.

Det er ren frustration. Og det er nu forfra... igen...

Og det skal fanme ikke få mig ned med nakken. Selvom det er tæt på. Men jeg har lovet mig selv kun at se fremad, og det er hvad jeg har tænkt mig at gøre.

Jeg har en drøm om at kunne løbe 5km på under 30min. Jeg har ikke en deadline, for det ville gøre målet urealistisk. Jeg ved det kommer til at indebære hård træning og en masse nederlag på vej dertil. Men det er OK så længe jeg overordnet set flytter mig fremad.

Det er slet ikke sikkert jeg kan - min gennemsnitspuls er helt hen i vejret selvom jeg løber langsomt. Det er noget jeg skal have undersøgt nærmere i den kommende tid.

I går startede jeg træningen op igen. Det blev til 22 minutter på løbebåndet hvoraf kun de 5 minutter var reel løb. Jeg er nødt til at starte småt. Hvor mon det tager mig hen!?? :)

Introducing Mini... og det nye liv:)

Mit sidste indlæg var den 30 maj, hvilket er sindssygt længe siden. Ooops ;)
Jeg har været gennem noget af en omvæltning i min daglidag, ikke mindst med flytningen. Meeen det korte resumé er som følger:
 - Jeg løb min første 10km. Selvom jeg var den sidste, der kom i mål, så slog jeg den tid jeg havde HÅBET på at nå, så det var en kæmpe succes.
 - Jeg er nu færddiguddannet og fastansat i yndlingsjobbet.
 - For 7 uger siden hentede vi vores lille hvalp hjem. Tiden går sindssygt stærkt, og hvalpen skulle vise sig at være noget af en prøvelse (og er det stadig!), men det er alle tispøle på gulvet værd og jeg glæder mig stjernemeget til at se hvad vores ny liv bringer af udfordringer og eventyr.

Mini på eventyr!

Jeg har åbenbart ikke haft meget tid til bloggen de sidste par måneder. Jeg kan ikke forudse, hvordan det vil se ud fremover, men jeg KAN forudse, at det nok kommer til at handle en del om Mini.

Mini er en shetland sheepdog (hendes officielle navn på stamtavlen er Elverlamshuset´s Haley Mini). Hun er fra 24/6 2013 og er altså stadig ret hvalpet, legesyg og lidt en ballademager i tider og utider. Hun er superkvik og lærer kommandoer og tricks sindssygt hurtigt. Vi forudser at hun bliver en fin Agility hund når den tid kommer.

Se bare med her, knap 14 uger og allerede rimelig sej til sit, dæk, halse, pote, plads og "elefantfod".
Siden da er hun også blevet lidt sej til bliv-kommandoen. Og så er hun blevet glemsom når det gælder indkald - det lader til at hun er blevet præ-teenager... great ;)




Det er klart at "det nye liv" i et stort omfang vil omhandle Mini, og bloggen vil naturligt komme til at fungere som en slags "dokumentation" så jeg/vi fremover vil kunne kigge tilbage og huske de livlige hvalpestunder. Jeg håber da I vil følge med alligevel. Jeg kan garantere at der også sker andre ting; f.eks. skal jeg til min første og måske sidste yogatime i morgen. Og i løbet af oktober skal jeg til koncert med både John Mayer og Tegan & Sara. Det bliver festligt :)

Håber I har nydt sommeren!

Mens man venter på toget...

5 minutter til at nyde naturen, og det lækre vejr. Det er absolut ikke at kimse af :)
5 minutter til lidt reflektion:

Det er sidste dag i maj, og shit, hvor er maj dog kørt forbi i hurtigt tempo.
- Jeg løb min første hele time i et træk.
- Jeg afsluttede fagprøve og eksamen med et flot 12-tal. Ikke forventet, men egentlig meget rart ;)
- Jeg fyldte 30.
- Jeg er flyttet (sammen med kæresten). Det har taget alle fridage..ALLE! Det er åbenbart ressourcekrævende at flytte 60km væk ;)
- Min far har været indlagt nogle dage, og selvom han har det godt nu, så har det helt klart fyldt i tankerne.

Der er ikke noget at sige til, at maj er gået stærkt. Men trods travlheden, så ville jeg ikke have det anderledes. Jeg er glad for alt mit liv indeholder lige nu. Udfordringerne er til for at blive taget op.

Jeg glæder mig til sommeren som  byder på Roskilde Festival hvor jeg snupper endnu et år som frivillig på den dejlige Pavilion scene: I år bliver jeg udfordret med en ny opgave, som byder på opsætning og nedtagning af scenen.
Til sommer skal jeg også en uge til Rhodos med kæresten! Og så lader det til, at vi slutter sommeren af med en hvalp; hvis alt går efter planen :) Jeg glæder mig stjernemeget!!

Jeg skal heller ikke glemme, at mit store personlige projekt bliver afsluttet om godt en uges tid: de 10 km. Lørdag den 8. juni løber jeg over målstregen og kan give mig selv et kæmpe klap på skulderen for at have holdt fast i projektet i 5 måneder! Det har været pissehårdt og jeg har virkelig skulle.presse mig selv for at holde ved. Projektet har ikke alene gjort mig i stand til at løbe 10km, det har også gjort mig mentalt mere udholdende. Det er lidt vildt :)

....så ja, når jeg sætter mig og nyder øjeblikket, så har jeg det "all-in-all" ganske fortræffeligt.

Jake Bugg (#rf13)

Jeg er lidt fascineret af ham her:


Jake Bugg er 19 (17 på videoen) og skriver sange i den stil vi så godt kender fra Bob Dylan, Johnny Cash osv. Og ja, han spiller på Roskilde Festival 2013.

Jeg er også lidt fascineret af, at jeg godt kan lide ham. Normalt falder det musik jeg lytter til ind under kategorien "englestemmer" - dvs. sangere med virkelig virkelig smukke, blide og følsomme stemmer. Det er Tina Dickow, Sara Bareilles, Brooke Fraser, John Mayer, A Capella grupper osv. (Ja, hvad laver jeg på Roskilde? Udvider min horisont, is what I do!). Leonard Cohen, f.eks. ... han falder ikke ind under den kategori, og det piner mig lidt, for han skriver jo nogle røvfede sange. Jeg kan bare bedst lide dem når andre synger dem.

Damien Rice er i øvrigt en undtagelse. Han pitcher ikke helt rent, men der er noget ved hans musikalske udtryk - en hjertet-på-vrangen-følsom-det-skal-bare-synges-ud-og-98%-er-ikke-godt-nok - som råder bod for det. Bare lyt til Cannonball f.eks., eller The Blower's Daughter.

Ah, de sidespring,... Tilbage til Jake Bugg. Han går heller ikke under ovennævnte kategori. Men ligesom Damien Rice, så har han et eller andet, jeg er lidt vild med. Det er nok fordi han er så ung, og så ny. Han vil det virkelig meget. Det der lidt naive jeg-har-store-drømme-og-jeg-agter-at-indfri-dem ... det er ret charmerende. Og sindssygt inspirerende. Det er også det, der virkelig brænder igennem på en scene. Alle drømmene. Det er det jeg håber på at opleve på Roskilde.

Ooh, og det hjælper i øvrigt altid med en folky akustisk guitar lyd. Især på Roskilde.

* * *

Læs om og lyt til Jake Bugg her: http://roskilde-festival.dk/dk/band/singleband/jake-bugg/

Jeg kan bl.a. anbefale:
 - Taste It (http://soundcloud.com/jake-bugg/taste-it/)
 - Simple As That (http://soundcloud.com/jake-bugg/05-simple-as-this/)

Den famøse Roskilde-plakat... og den ravage, den medfører.

Så blev plakaten for Roskilde Festival 2013 udgivet. Endelig!!! Shit, jeg glæder mig helt ustyrligt meget til det øjeblik hvert år - som et lille barn til juleaften. Jeg kan ikke forklare hvorfor, der er bare noget... magisk over det. Der er forventninger, og med forventninger følger også skuffelser (Jeg venter stadig på navne som Mumford & Sons, John Mayer og Tegan and Sara). Men det er nu, NU at spændingen virkelig stiger... for nu plakaten er udgivet, så kan man se frem til at PROGRAMMET annonceres. Og så er der pludselig meget kort tid til at Roskilde Festival åbner portene. Udgivelse af plakaten er første skridt, jo! Det er stort, GIGANTISK :)

Det er det samme hvert år, i øvrigt: "Vi vil have Rage Against The Machine!" eller "Fuck, dette års line-up har virkelig ramt bunden, jeg tager ALDRIG på Roskilde igen!". Der er selvfølgelig også dem, der er glade, men de er nemmere at overse... jeg ved ikke helt hvorfor!?
Men det er jo skønheden ved menneskeheden. Vi er alle forskellige, og har dermed også forskellig opfattelse af kvalitet og æstetik. Hvad ER god musik? Hvad ER et godt Roskilde Line-up?
Jeg tør næsten ikke, men nu gør jeg det alligevel: Jeg vover den påstand, at Roskildes kræsne publikum er helt uundværligt, når der skal bookes navne. Det brede publikum er sgu' svær at tilfredsstille, men udfordringen giver nogle ret så interessante løsninger. Nogle år er de bedre end andre. Det ved vi jo godt.

Lad det være sagt, så er det fanme også et forkælet publikum, der tager Line-up'ets muligheder for givet. Og jeg har nogle gange lidt ondt af den del af publikum, som kun ser de tre navne de kender på forhånd og ellers bruger resten af tiden på tre ting: druk, tømmermænd og brok. Jeg knytter lige en påstand mere: Roskildes festglade publikum er ligeledes uundværlige. De skaber stemning. Og det er netop i det unikke mix af den hæmningsløse, vilde fest og Line-up'ets muligheder vi finder The Orange Feeling. Jeg ville ikke have det anderledes, hvis jeg fik muligheden for det. Og genre schmengre. Det er ikke den overskyggende genre i Line-up'en som definere Følelsen som Orange... Quit whining. Musik flytter sig med tiden, heldigvis, så let røven og følg med ;) Vil du have Top 10 hitliste bands, så tag på North Side.Tegan and Sara spiller på North Side i øvrigt (... men jeg bliver hjemme; festivalen er ikke orange nok til mig, jo! Jeg ved hvad jeg får hjemmefra, og det er ikke godt nok til mig).

Personligt glæder jeg mig helt vildt til Roskilde i år. Det er sjældent, at jeg kan nævne mere end 2 navne jeg SKAL se. I år er der 3: Sigur Rós, James Blake og Efterklang. Og når jeg har nærstuderet plakaten lidt, så er det tal med garanti fordoblet. Normalt kan jeg så lave en liste på 10-20 navne jeg IKKE gider se. I år er den kun på et navn: Slipknot. Et sted iblandt er listen med navne jeg ikke kender. Der er dem jeg har hørt om og som har vækket min interesse og det er virkelig virkelig mange i år. Så er der også dem, som jeg ikke kender, og som ikke vil sige mig en fis, og den mængde er umulig at forudsige. Og hvis jeg skal vove endnu en påstand, så er det denne mængde, som tit danner skrækscenariet, der resulterer i, at man heller ikke tager ud og oplever de ukendte, men GODE oplevelser.
 
2004: Mit første roskilde år. Jeg kendte ikke Tina Dickow, Teitur og Kings Of Leon på forhånd, men det var koncerter jeg tog til alene baseret på beskrivelsen i programmet. Det er navne jeg den dag i dag stadig elsker højt. Pointen er at det at tage en chance har to udfald: Fiasko eller Succes. Og heldigvis er man ikke bundet til hele koncerten. Stinker det, så gå videre til næste scene. Det var sådan jeg endte til en af de største fester nogensinde med La Brass Banda på Astoria i 2009.

2013: Udviklingen af online musik har gjort det betydeligt nemmere at udforske Line-up'en FØR festivalen, og det har jeg tænkt mig at udnytte. Jeg er f.eks. nysgerrig efter at finde ud af hvorfor folk på Twitter gik helt amok over annonceringen af bl.a. Linkoban, INGRID og Azealia Banks.
Jeg vil fra nu og frem til festivalstart præsentere lidt interessante navne for jer, når jeg støder på dem. Jeg er godt klar over, at jeg går under kategorien "Den Atypiske Festivalgænger", dels fordi jeg normalt ikke gider headline'rne, dels fordi jeg ikke drikker alkohol og er der for musikken og det sociale i det frivillige arbejde. Men måske jeg alligevel kan inspirere nogle andre til et par gode oplevelser?

We shall see :)

Ps. Plakaten findes i øvrigt her (i pdf).

Den bedste dag meget længe!

I morges var jeg inde på Niels Brock for at aflevere min fagprøve i 3 eksemplarer (de ses på billedet nedenunder i processen at blive bundet ind). Jeg er HEEEEELT vildt glad; ikke alene fordi den er afleveret, men fordi jeg har afleveret et stykke arbejde jeg er stolt af. Og det betyder lige lidt ekstra ovenpå min "uddannelsesfortid" som indebærer et voldsomt stressnedbrud. Jeg ved godt at mange af jer derude har en idé om at "Kontoruddannet med speciale i offentlig administration" ikke lyder særlig fancy - og da slet ikke ift. mit første uddannelsesforsøg som havde givet mig en kanditat i musikvidenskab. Men faktum er, at jeg er til langt mere nytte i det fag jeg befinder mig i nu - ikke mindst fordi jeg elsker det. 

Den aflevering sætter en stopper for en meget heftig stime af dårlige uddannelsesoplevelser de sidste mange år. Det er røvfedt :)

 

Jeg ærgrede mig en lille smule over at jeg ikke havde spejlreflekset med mig i går (jeg stod endda med det i hånden og vurderede at jeg ikke fik brug for det... silly me).

På hovedbanen så jeg dette flotte tog. Min research fortæller mig, at det hedder "Venice-Simplon Orient Express"; også kaldet Orientekspressen. Man kan få sig noget af en luksuriøs togtur som passager på det. En enkeltmandskupépå strækningen Venedig-Paris-København-Stockholm ligger oppe omkring de 32.000. Just saying.... men shit, det var flot! Mit sølle telefonkamera gør det slet ikke godt nok.

 

Jeg nåede også liiige en kærestegåtur i Holbæk Havn... med solnedgang :)

Søndagshygge med stil

Efter en noget hektisk uge som bl.a.  startede med noget der lignede lungebetændelse - men heldigvis gik i sig selv - så bliver det en velfortjent søndag på sofaen.

Jeg fik klaret træningen i går og har dermed løbet min længste strækning nogensinde; 6,1 km. :)

Så derfor skal der holdes søndag med stil. Mon ikke 4,5 timers underholdning i sofaen kan gøre det?

Ps. Glædelig Skt. Patricks Dag

Halvvejs mod de 10km, men...?!

I forhold til at nå mit mål på 10km, så har jeg stykket et træningsprogram sammen med to ugentlige løbeture hvoraf den ene er et roligt tempo, men med en konstant stigende afstand hver uge.

Jeg ramte de famøse 5km sidste weekend. Det var en ikke-helt-ok præstation fordi jeg måtte gå lidt to gange. Men ikke desto mindre; 5 km :)

Morgendagens planlagte 5,5km bliver udskudt lidt... De sidste par uger har været rigtig hårde. Sløjhed uden egentlig at være syg. Jeg har været fysisk ødelagt i flere dage efter Ugens Lange Løbetur. Det er distancer jeg ikke har løbet i laaaaaang tid, og jeg ved jo at det kun bliver hårdere herfra. Og fordi jeg er en problemløser og elsker effektivisering, så er jeg straks gået i gang med at undersøge hvad jeg kan gøre for at gøre det lidt nemmere for mig selv.

1) Jeg spiser helt forkert hvilket betyder at min krop ikke får restitueret korrekt? Det er noget med at spise godt med proteiner og kulhydrater indenfor 20 min. efter hård træning.

2) Jeg træner forkert, og burde løbe 3 gange ugentligt. Derfor kan min krop ikke helt følge med? .. det ved jeg slet ikke nok om...

3) Jeg har læst mig frem til at andre HSP'er (Særligt sensitive) oplever samme symptomer på overstimulans, som ved f. eks. mental overstimulans: i mit tilfælde dækker det over ekstrem træthed og kraftigere allergi- og astmasymptomer.

Jeg er altid lidt skeptisk når det drejer sig om at generalisere noget der i virkeligheden er individuelt (graden af overstimulans). Men jeg er også realistisk og kan derfor ikke udelukke, at punkt 3 kunne være "synderen".

Så lad os antage det. Hvad så nu? Den eneste løsning på en sådan overstimulans er pause/hvile/ro. Så måske løsningen i virkeligheden er at jeg skal lægge mit løbeprogram om? Flere korte ture, færre lange distanceøgende ture. Og så måske inkorporere punkt 1 også. Større fokus på korrekt mad og et mildere løbeprogram. Det skader i hvert fald ikke at prøve :)

Feedback, forslag et velkomne! Jeg er absolut ikke ekspert på området.

10km udfordringen

For knap 5 uger siden lagde jeg et træningsprogram mhp. at løbe mit første 10km løb til sommer. Nu er datoen for løbet endelig kommet! "Motion for alle Løbet" den 8. juni (Info på denne side). Jeg har taget 5km'eren de sidste to år. Nu skal der udfordring på bordet!

Såeh, 10km! Jeg løb 6km engang sidste år, men gik kold i løbetræningen pga. voldsomme problemer med allergi- og astmasymptomer. Det var en lidt frustrerende udfordring fordi astmadelen var ny... suk! Men nu har jeg vist nogenlunde styr på det der med medicinering, og er klar til at prøve igen. Jeg er i uge 5 i mit 20 ugers træningsprogram og det går rigtig godt. Jeg er ikke så hurtig som jeg gerne vil være, men det er okay, for formålet med udfordringen er ikke at løbe stærkt, men langt! Jeg har en forventning om at løbe hele vejen (ingen gåpauser).

Såeh, den 8. juni løber jeg en officiel 10km.
Det bliver mega stort at løbe over mållinjen. Jeg glæder mig! :)
... og så bliver det en super hyggelig familiedag!